AALBORG

Interesseret i at deltage?

Tilmeld dig vores Matching Day, hvor du kan møde de spændende virksomheder. Denne dag afholdes d.19 november.

Piranya Software

Piranya Software Aps er en dansk B2B virksomhed, som blev grundlagt i 2016 i Aalborg, hvor de også har hovedsæde. Virksomheden hjælper i dag virksomheder og butikker med at få mest muligt ud af deres digitale tilstedeværelse ved at skabe tekniske løsninger, som er nemme at benytte, men som samtidig skaber mærkbare resultater.  

CASE: Piranya Software ApS har et behov for at genoptage virksomhedens marketingsindsatser og skabe større synlighed omkring deres brand og nå ud til flere kunder. Målet er at forbedre Piranyas ApS digitale tilstedeværelse gennem en målrettet og effektiv markedsføringsstrategi, herunder forbedre virksomhedens nuværende brand samt hjemmeside.

Rezponz

Rezponz A/S blev grundlagt tilbage i 2002 af den ene af de tre nuværende partnere. Fra firmaets start var traditionel telemarketing den primære opgave, som de løste for deres kunder, men har siden ændret fokus, så man i dag hjælper større virksomheder som; Telenor, NRGI, Norlys mm. med at håndtere deres kundeservice, som de har valgt at outsource til Rezponz A/S.

CASE: Rezponz A/S ønsker at få foretaget en intern medarbejderundersøgelse, som skal give et indblik i, hvordan den nuværende organisation definerer virksomhedens kerneværdi “ordentlighed”. Dette skal ske med udgangspunkt i et større antropologisk studie, som efterfølgende skal analyseres. Herefter skal teamet præsentere Rezponz A/S for den fremtidige definition på kerneværdien og udarbejde en handlingsplan for, hvordan et Code-of-Conduct skal udarbejdes på området.

Inelco Grinders

Inelco Grinders A/S fokuserer på udvikling, fremstilling og salg af wolframelektroslibere, der primært bliver brugt til TIG-svejsning. Virksomheden var oprindeligt en del af Inelco A/S, men for at skabe øget fokus på wolframslibere blev Inelco Grinders A/S grundlagt tilbage i 2010, med målet om at indtage en ledende markedsposition inden for deres branche.

CASE: Inelco Grinders A/S ønsker at forberede og optimere virksomhedens interne ERP-system og har et behov for, at det nuværende ERP og – Power BI system kortlægges, så der kan identificeres hvor CO2-data og ESG-data kan opsamles og styres. Formålet med det setup i ERP-systemet, er at sikre, at alt virksomhedens data er samlet, så der kan udarbejdes procedurer for områder som ESG, leverandørdata samt automatisere manuelle arbejdsprocesser for rapportering af CO2 og ESG. 

Dataproces

Dataproces A/S er et innovativt IT- og konsulenthus med speciale i løsninger målrettet landets kommuner og deres digitale administration, der ønsker at bruge data til at skabe ny viden, smartere processer og øget effektivitet til gavn for borgere og kommuner.

CASE: Dataproces A/S ønsker at få kortlagt deres nuværende rekruttering- og onboardingproces af deres to specifikke roller; analytikkere og programmører med henblik på identificering af forbedringsmuligheder som omhandler alt fra hvordan de modtager ansøgninger, afholder samtaler, screening af personlighedstest mv. Teamet skal herefter beskrive den nye proces med tilhørende opgaver og tovholdere samt udvikle på den nuværende onboardingsproces.

 

Siemens Gamesa Renewable Energy

Siemens Gamesa Renewable Energy er en førende leverandør af vindkraftløsninger til kunder over hele kloden. Virksomheden er en nøglespiller og innovativ pioner inden for sektoreren for vedvarende energi, og har installeret produkter og teknologier i mere end 90 lande.

CASE: Virksomhedens HR-afdeling ønsker at udvikle et fysisk onboardingspil, hvis formål er at skabe større dialog mellem forskellige niveauer og afdelinger samt skabe en følelse af, at man er en del af Siemens strategiske vision og ikke kun afdelingsspecifikke mål. Projektet vil være lokaliseret i HR-afdelingen i Aalborg, men tager udgangspunkt i afdelingen i Brande.

TRECO

TRECO A/S er en moderne metalvirksomhed, der gør idéer til virkelighed. Virksomheden blev stiftet i 1992 af de tre ejere; Allan, Per og Preben med en drøm om at skabe en innovativ metalvirksomhed ud fra et værdisæt, som repræsenterede dem.

CASE: TRECO A/S ønsker at få indsamlet data på udvalgte produkter, som der skal laves CO2 beregning på, og som skal understøtte deres nuværende arbejde med bæredygtighed. Derudover skal teamet også udvælge og implementere et afrapporteringsværktøj i virksomhedens nuværende ERP-system, som kan bruges til lagring af data og CO2 udregninger. 

Se videoen for at få et indblik i, hvad et forløb hos Lead The Talent kan give dig af muligheder! 

de fire udviklingsspor

High Potentials forløbet strækker sig over 8-uger, og består af fire udviklingsspor, som til sammen er med til at styrke dit netværk indenfor erhvervslivet, udvide dine kompetencer og styrke din selvfølelse som jobsøgende.

CASEFORLØB

Baseret på din profil og dine ønsker bliver du matchet med en virksomhed, som du i sammenspil med 3-6 andre kandidater skal løse en strategisk vigtig opgave for over 8-uger.

MENTOR

Du får en personlig mentor under forløbet. Din mentor er en erfaren erhvervsprofil, som du vil få én-til-én sparring med og vejledning af, ift. dine mål, udfordringer og jobsøgning.

FORANDRINGSAGENT

Ved forløbets opstart får du adgang til et online uddannelsesforløb. Her lærer du hvordan du via selvledelse kan styre en forandringsproces, og får konkrete værktøjer til at lave et design sprint.

 

WORKSHOPS

Under hvert forløb indgår to-tre workshops af forskellig art med fokus på udviklingen af dine kompetencer. De afvikles både af os og eksterne samarbejdspartnere.

7 Tips på 7 dage

Vi har samlet de bedste råd til dig, som er jobsøgende. Skriv dig op, og få et tip om dagen direkte i din indbakke.