Få løst en udfordring på 8 uger

Vi har forløb i Aalborg, Aarhus, Odense, Esbjerg, Vejle, Roskilde, Greve og København.

Om forløbet

Om casen

FAQ

Om forløbet

High Potentials 

Har din virksomhed en konkret udfordring, der kræver friske øjne og innovative løsninger?
Vores 8-ugers forløb kombinerer talentfulde kandidater og målrettede metoder for at levere effektive resultater og skabe værdi for din virksomhed.

1

SAMMEN DEFINERE VI DIN CASE

Vi hjælper dig med at definere og beskrive din case efter dine behov, så den er klar til at blive løst af 3-6 færdiguddannede talenter.

2

VI FINDER DINE TALENTER

Vi rekrutterer en talentpulje, som du udvælger 3-6 profiler ud fra på vores Matching Day. Talenterne samarbejder om at løse din case i virksomheden på 8 uger.

3

DIN CASE BLIVER LØST

Vi giver talenterne et forandringsagent kursus – så de er klædt på til at løse casen i tæt samarbejde med dig, så du kan vurdere, om talenterne er et fremtidigt match for virksomheden.

Casekatolog

Inspiration fra virkeligheden

Vores casekatalog giver et indblik i, hvordan vi samarbejder med virksomheder om at skabe resultater. Gennem skræddersyede løsninger og innovative tilgange hjælper vi med at styrke vækst og udvikling. Dyk ned i vores tidligere cases og få inspiration til, hvordan vi kan gøre en forskel for jer.

KØN

Teamet havde til opgave at skabe øget kendskabsgrad og tiltrække et bredere samt større publikum gennem rebranding af KØN. Målet var at opnå en stærkere sammenhæng mellem navn og det nye ansvarsområde.

ORIFARM

Talentteamet undersøgte forbrugeradfærden og analyserede Orifarms kunder. På baggrund af dette blev en ny brandingstrategi anbefalet samt en risikovurdering og en handlingsplan udarbejdet.

TV2 ØSTJYLLAND 

Talentteamet foretog en dybdegående intern research af organisationen. Dette dannede grundlag for en strategi, der havde til formål at optimere og styrke den organisatoriske struktur.

GRUNDFOS

Talentteamet udarbejdede en markedsundersøgelse og en Go-To-Market strategi for Grundfos. Fokus var at levere rent vand gennem økonomisk bæredygtige modeller med maksimal social indvirkning.

GODIK

Talentteamet foretog en markeds- og konkurrentanalyse af Sverige og Norge. På baggrund heraf blev en Go-To-Market strategi udviklet for Godik med henblik på positionering og samarbejde.

PROCON

Talentteamet udarbejdede forbedringsforslag til integration og målbarhed af FN’s verdensmål. Størst fokus var på mål 7, 8, 13 og 17, hvorefter en implementerings- og brandingstrategi blev udviklet.

Casestories

Rigtige mennesker
Virkelige resultater

Dyk ned i vores casestories og se, hvordan virksomheder og talenter i fællesskab har skabt forandringer, fundet løsninger og bygget bro mellem behov og potentiale. Her møder du de mennesker, der har været en del af vores cases – og hører deres erfaringer, læring og resultater fra samarbejdet med LEAD THE TALENT.

Få svar på dine spørgsmål 

I hvilke byer eksisterer forløbet?

Vi har forløb i Aalborg, Aarhus, Odense, Esbjerg, Vejle, Roskilde, Greve og København

Vores kontorer og medarbejdere er lokaliseret i Aarhus og Odense.

Koster det noget at blive casevirksomhed?

Ja, der er en betaling til LEAD THE TALENT for at scope og udarbejde projektet/casebeskrivelsen, samt for rekruttering og facilitering og afholdelse af Matching processen.

Som virksomhed er du også forpligtet til, at udvælge et projekt, som du er investeret i. Dette indebærer også at investere tid i de talenter, som vi finder til dig og tilknytter projektet.

Desuden er det et krav:

  • At du som virksomhed forpligter dig til at projektansætte minimum ét talent efter den 8 ugers caseperiode i en tidsbegrænset periode. 
  • Hvis virksomheden ikke har mulighed for at fortsætte med et talent fra sit eget caseteam, vil LEAD THE TALENT hjælpe med at rekruttere én passende kandidat til projektansættelsen.

Hvad kræver det af tid og ressourcer for mig, at have et team af talenter?

Teamet vil i forløbet tildels være selvkørende, men vi anbefaler at der tilknyttes 1-2 faste personer fra virksomheden, som talenterne kan trække på ift. specifikke områder eller spørgsmål undervejs i forløbet. Vi foreslår at man ugentligt afsætter tid til statusmøder med teamet.

Et vigtigt element i teamets evne til at performe, er også at de helt lavpraktisk har et fysisk rum at mødes, koordinere og arbejde i. Det er derfor et krav, at virksomheden stiller et møde- eller kontorlokale til rådighed til talentteamet.

Hvordan ser et typisk talentteam ud? Hvilke uddannelser har de?

Vores talentteams består typisk af 3-6 talenter som kan have en akademisk eller erhvervsfaglig baggrund. Hver virksomhed får tilknyttet personer med relevante fagligheder for casen.

Teamet er herudover kendetegnet ved at være sammensat på tværs af fagligheder, kulturer og erfaringer, så vi sikrer en dynamisk videndeling og innovativ udvikling, i de 8 uger hos virksomheden.

Det giver også virksomhederne mulighed for at se andre profiler, end de måske er vant til, hvilket vil have en mærkbar effekt på opgaveløsningen.

Hvad siger jeres erfaringer om, hvad jeg kan få ud af det?

Vi hjælper hvert år 100+ virksomheder. Baseret på den erfaring, oplever vi at virksomheder får nye øjne på deres organisation gennem nye profiler og fagligheder. Vi ser også at virksomheder får gentænkt gamle organisationsstrukturer og opnår at gennemføre projekter, de ellers ikke ville have ressourcer til.

Vil du vide mere, kan du i vores casekatalog se alle de projekter, virksomheder har fået løst gennem High Potentials.

Har talentholdet sin dagligdag i virksomheden?

Ja, talenterne har sin daglige gang i virksomheden.

Vores erfaring er at man opnår det bedste resultat, når talenterne passer de samme arbejdstider som virksomhedens ansatte. Det giver et boost i motivationen, men også kommunikationen, når teamet mødes og arbejder hos case-virksomheden så ofte som muligt.

Ligesom med opstarten af nye ansatte, anbefaler vi desuden at virksomheden laver en grundig introduktion og onboarding, hvor talenterne møder resten af virksomheden, klædes på med en basisviden om virksomheden og de informationer, som de skal bruge til at slå hul på casen.

Hvilke typer cases løser I typisk?

Vi har som udgangspunkt ingen begrænsninger på, hvilke type cases man kan få løst. Vi oplever dog en større efterspørgsel på caseområder inden for:

  • Forretningsudvikling
  • Bæredygtighed
  • Markedsanalyse
  • Marketing
  • HR/Organisation
  • Digitalisering
  • Innovation

Vi altid klar på en dialog omkring andre forretningsområder, så tøv ikke med at tage kontakt til os, så vi kan finde den rette løsning til dig.