Mia deltog i et High Potentials forløb hos Udviklingsbasen. Efter forløbet blev hun ansat som deres SoMe-manager. Vi har talt med hende om hendes oplevelser, og de refleksioner hun har gjort sig.
Den brede casebeskrivelse var helt rigtig for Mia
Mia er 25 år gammel og har en uddannelse som Cand. Merc. i Nordisk sprog og litteratur med speciale i kulturformidling. Sammen med et talentteam arbejdede hun med casevirksomheden Udviklingsbasen, som ønskede hjælp til at kortlægge deres interne processer, arbejdsgange og organisation med henblik på at identificere områder, der skulle optimeres, effektiviseres og automatiseres. Dette inkluderede udvikling af forretnings-, ledelses- og marketingstrategier.
Lige fra starten af forløbet tiltalte den brede casebeskrivelse Mia, og hun vidste at den var den case og virksomhed hun helst ville arbejde videre med. Mia udtaler om casevalget: ”Min baggrund for at søge hos Lead The Talent og specifikt hos casen Udviklingsbasen, var min interesse for kommunikation og det socialpædagogiske felt samt muligheden for at arbejde med mine passioner”.
Fra Cand.Merc i Nordisk sprog og litteratur til SoMe manager
Mia fik ansvaret for virksomhedens marketingstrategi, herunder SoMe og branding og udtaler ”Jeg har brugt mine færdigheder fra studiet og haft en kulturanalytisk tilgang til opgaverne”. Hun startede med en brandanalyse af de digitale platforme og derefter en analyse af imageopfattelsen blandt vikarkorpset i virksomheden. Derefter udviklede hun en brandstrategi og implementerede denne ved at poste indhold på Udviklingsbasen sociale medier. Mia siger: ” Jeg arbejdede med formidling og tydeliggørelse af virksomhedens vision og mission med fokus på ord som udvikling, tryghed og høj faglighed”. Derefter foretog hun en performancemåling, for at vise hvad hun kunne tilbyde som SoMe manager, og en måned før forløbet var endt, modtog Mia en ansættelseskontrakt.
Samarbejde i fokus
Det unikke ved Udviklingsbasens case, har været at de har haft et fokus på at forløse talenternes ønsker når det gjaldt arbejdsopgaver, da de ønskede at talenterne var topmotiveret og arbejdede med det de brændte mest for. Det afspejles i talentteamet og Mia udtaler “Vi arbejdede godt sammen. Tidligt i forløbet blev vi fordelt på opgaver, der føltes mest naturlige i forhold til vores faglige kompetencer. Men på trods af det, var der mange gange i forløbet, hvor vi hjalp hinanden – når det gav mening. For eksempel havde en af os styr på hvordan man strukturerer og afholder ordentlige møder for at optimere processen. En anden var god i HR og opgaver der vedrørte personale. På denne måde spillede vi hinanden bedre end vi i forvejen var. Jeg følte en stærk holdånd”.
Den største læring
Mia fremhæver den gode holdånd og det med, at man har hinanden for øje og hjælper hinanden godt på vej. Hun udtaler ”Det synes jeg har været en stærk mentalitet.”
Under forløbet var der mange ting, som overraskede Mia, blandt andet siger hun: ”Jeg blev mere bevidst om hvor meget kommunikation kan bruges til, og som nyuddannet skulle jeg selv lige lande, og se hvad der gav mest mening og her faldt min rolle naturligt ind som SoMe manager.” Siden hendes ansættelse, har hun bredt sin stilling videre ud, og det har givet en fed fornemmelse.
En faglig legeplads for nyuddannede
Mia fremhæver High Potentials forløbet, som særligt egnet til andre jobsøgende ”Det er et forløb der egner sig bedst til nyuddannede, som er grønne på arbejdsmarkedet og ikke har været så meget ude endnu (…), da man kan komme ud og have en faglig legeplads, hvor der er plads til at begå fejl og lære en hel masse. Udviklingsbasen har været god til at give plads til workshops og tværfaglig sparring med hinanden.”
VIL DU HAVE LØST EN CASE FOR DIN VIRKSOMHED?
Skriv dig op til at blive ringet uforpligtende op af en af vores konsulenter. Så tager vi en snak om forløbet og om hvordan vi kan hjælpe dig.