Kort tid efter afslutningen af de 8 ugers forløb, har vi haft fornøjelsen af at interviewe Anita Sarah Olsen, chef for forretningsudvikling hos renosyd, for at få indsigt i deres oplevelser som casevirksomhed og de overvejelser, de har gjort sig undervejs.

renosyd er et affaldsselskab, ejet af Odder og Skanderborg kommuner, som har et fælles mål om at reducere forbrug og ændre borgernes adfærd omkring affaldshåndtering. renosyd valgte en case med fokus på digitalisering af fremtidens genbrugsplads.

“Vi overvejede mange cases, men denne passede perfekt, da vi ønskede nye perspektiver på, hvordan digitalisering af fremtidens genbrugsplads kunne se ud.”  forklarer Anita.  Vi valgte en case med fokus på digitalisering af fremtidens genbrugsplads, da dette projekt ellers ville være svært at finde tid og ressourcer til. Det var også vigtigt at få nye, friske perspektiver på området, som ikke var begrænsede af vores sædvanlige praksisser. Desuden var det essentielt, at casen indeholdt elementer af innovation og kunne generere konkrete ideer til digitaliseringsforslag, som efterfølgende kunne anvendes og videreudvikles.”

Hun understreger, at det var vigtigt at skabe rammer, der var udfordrende, men ikke for begrænsende så teamet kunne arbejde kreativt og få indsigt i hele virksomheden.

Projektet skulle være forankret på tværs af renosyd, så det ikke blot var et projekt i forretningsudviklingsafdelingen – men var et relevant projekt for alle medarbejdere. Af samme årsag havde renosyd også sørget for en styregruppe med deltagere fra flere afdelinger, som kunne hjælpe talenterne med indblik og forståelse i hele organisationen.

 

“Det har været en virkelig positiv oplevelse at være casevirksomhed”
Anita Sarah Olsen, chef for forretningsudvikling.

 

 “Det har givet os ny inspiration og friske øjne på vores udfordringer.”

Hun nævner, at selvom det kan være udfordrende at allokere ressourcerne til nye initiativer på grund af den daglige drift, har det været sjovt og berigende at arbejde sammen med et team, der bragte nye kompetencer og forskellige baggrunde til bordet. Denne diversitet har givet renosyd et nyt perspektiv på deres opgaver.

Netop diversitet og nye kompetencer har været et vigtigt fokusområde for renosyd. På “Matching Day”, som er en dag i forløbets start, hvor virksomhederne møder talenterne, havde Anita fokus på at sammensætte et team med forskellige kompetencer både fagligt og menneskeligt. “Vi ønskede ikke kun talenter med digitale uddannelser, men også andre fagligheder, der kunne bidrage med nye perspektiver,” siger hun.

Hvis der skal sættes ord på udfordringer, så nævner Anita tiden, da det selvfølgelig kræver en indsats at sætte et team ordentligt i gang. Det er også rådet, der gives til andre kommende casevirksomheder. Overvej tiden og ressourcerne fra start. Faste statusmøder og proaktiv kommunikation var afgørende. Med ordentlig forberedelse og forståelse for en god onboarding, så kørte forløbet smertefrit. Anita blev især positivt overrasket over, hvor hurtigt teamet forstod virksomhedens forretning og blev en integreret del af hverdagen.

 

“Det har været en fornøjelse at arbejde med et så engageret og kompetent team, og de har formået at levere konkrete forslag og produkter, vi kan arbejde videre med” afslutter Anita.

Skal vi tage en snak?

Hvis du sidder med spøgsmål eller kunne være interesseret i selv at blive casevirksomhed hos LEAD THE TALENT, så er du velkommen til at tage fat i os, så tager vi hjertens gerne en snak med dig om hvilken case du kan få løst.