Hos møbel-mastodonten, HOLMRIS B8 har de fokus på FNs verdensmål, som en kæmpe forretningsmulighed for danske virksomheder.

Som en af de virksomheder, der går forrest i den grønne omstilling behandler de alt som en ressource gennem deres miljøpolitik og bæredygtige fokus.

Helt konkret er det en del af deres forretningsmodel, at brugte møbler bliver genbrugt på en miljørigtig og samfundsansvarlig måde, der kan komme andre til gode – enten via videresalg eller donationer til frivillige organisationer, skoler, daginstitutioner og foreninger.  

Som en del af talentudviklingsforløbet, High Potentials, har tre unge, professionelle karrierekvinder, i løbet af de sidste par måneder, arbejdet målrettet med research, procesoptimering og de psykologiske aspekter af klimavenlig adfærd, for at undersøge hvordan HOLMRIS B8 også i fremtiden sikrer, at det er dem, der kan tilbyde kunderne de mest bæredygtige løsninger indenfor branchen.

Det har resulteret i en række strategiske forslag, der har til formål at optimere virksomhedens bæredygtige forretningsmodel.  

CSR Direktør hos HOLMRIS B8, Steffen Max Høgh, giver udtryk for, at det har skabt stor værdi for virksomheden, at have haft talenterne med på holdet de sidste tre måneder:   

“De har under hele forløbet hver især budt ind med nye idéer og ikke mindst indsigter, som vi har kunnet bruge til at få eksekveret på noget af det, vi i forvejen har haft fokus på at nå i mål med.

Benedicte har fx hjulpet med at skabe et krystalklart overblik over alle vores interne og eksterne processer i forhold til vores donationsnetværk. Det er gå-på-mod i verdensklasse!”  

Bæredygtighed som top-motiverende drivkraft  

Hos talenterne er der bred enighed om, at det er dybt motiverende at få lov til at arbejde med noget så meningsfuldt som bæredygtighed.

“Jeg føler mig personligt meget engageret i at være med til at skabe en bedre fælles fremtid for alle” siger Lærke Retbøll Christensen, kandidat i Corporate Communication.

“Det er også en tendens man ser især hos unge talenter. Der bliver simpelthen stillet større krav til virksomhederne i dag.

Ud over løn og generelt gode vilkår, skal arbejdet skal også være meningsfuldt. I forhold til klima vil man gerne føle, at man er en del af løsningen – og ikke problemet – gennem det, man laver til hverdag”, tilføjer Jane Stig, der er kandidat i Psykologi og Kommunikation.  

“Til trods for, at vi kommer med forskellige faglige baggrunde, har vi et fælles mål om at bidrage til at gøre noget godt for miljøet og naturen. Det har helt klart styrket vores evne til at samarbejde på tværs af fagligheder.” pointerer Benedicte Ravn, der er udviklingsingeniør i Integreret Design.

Hit med jobbet: Fra talentforløb til fastansættelse  

Lærke er efter forløbets afslutning blevet tilbudt et barselsvikariat på fuldtid som Sustainability and Communications Manager hos HOLMRIS B8, som hun med stor glæde har sagt “ja tak” til.

De to øvrige talenter er begejstret på hendes vegne:

“Til trods for, at vi begge har været meget glade for at være hos HOLMRIS B8, så kan vi sagtens se, at det er det perfekte match mellem talent og virksomhed, at de nu ansætter Lærke”.   

“Vi er super glade for at kunne byde Lærke velkommen hos os. Hun er præcis den kandidat, vi har ledt efter både fagligt og personlighedsmæssigt”, understreger CSR Direktør, Steffen Max Høgh, med stor entusiasme i stemmen.  

Teamet bestod af:

Jane Stig, Kandidat i Psykologi og Kommunikation

Benedicte Ravn, Diplomingeniør i Integreret Design

Lærke Retbøll Christensen, Master in Corporate Communication

TIL DIG DER VIL VIDE MERE

Vil du vide hvordan du selv får et team af talenter til at løse din udfordring på 12 uger?

Skriv dig op til en uforpligtende snak med en af vores konsulenter. Så tager vi en drøftelse om forløbet og om hvordan vi kan hjælpe dig.