På billedet fra venstre til højre: Stefan Tizar Hansson, Ayan Ibrahim, Lina Bannerholt, Ahmet Günes, Chani Yavin og Arish Ahmad.

Den menneskelige evne til at adskille ven fra fjende har tidligere været en uundværlig overlevelsesmekanisme og evnen til hurtigt og automatisk at kategorisere mennesker, er en fundamental kvalitet af det menneskelige sind.  

Vi kategoriserer alt i det vi møder og oplever og hver dag skaber vi disse kategorier af mennesker baseret på, bl.a. sociale og kulturelle karakteristikker. 

Men disse kategoriseringer er også det aktive fundament, hvorpå vi bygger stereotype forestillinger omkring hinanden.

 

Er du interesseret i at vide mere kan du læse vores andre blogindlæg om unconscious bias:

Derfor virker bias- og diversitetstræning ikke

Sådan lykkedes du med at arbejde med dine bias

VI ER DA ALLE BIASED – ER VI IKKE?

Mødeindkaldelsen blev accepteret af alle. Lokalet blev booket. Alle fik besked på at slukke telefoner og internetfaner på computeren, da vi satte os om det runde bord en fredag morgen for at tale om og teste vores biases.  

Godt nok er vi en lille virksomhed, men diversiteten har vi altså styr på! Vi har en 50/50 kønsfordeling. Vi har medarbejdere der fejrer alt fra hanukkah, til ramadan og jul. Vi har brun og hvid hud. Vi har alt fra cand.mag., til cand.merc., til cand.soc. Det virker til at vi “cand” det hele (fik du den?).

Vi sætter det selvfølgelig på spidsen for at understrege en pointe: Kan vi qua vores diversitet være biased?  

(Spoiler alert: Det kan vi godt) 

 

FØRST SKAL VI LIGE HAVE DET PRAKTISKE PÅ PLADS 

Psykologier ved Harvard, University of Virginia & University of Washington, skabte Project Implicit med formålet at udvikle en bias-test, som kan måle testpersoners unconscious bias. 

Testen debuterede i 1998 og fik navnet Implicit Association Test, også kendt som IAT. Testen har samlet resultater fra over 14 millioner IAT fra verden over. Du kan selv tage testen her.

IAT går i alt sin enkelthed ud på at gruppere forskellige ord og billeder som afhænger af testen, du ønsker at tage.  

Testpersonen gives to billeder og to ord. Det ene ord har en positiv association som “kærlighed” og “glæde”. Det andet ord har en negativ association som “vrede” eller “tragedie”. Billederne afhænger af testen og kan være af personer med mørk hud/personer med lys hud, kvinder/mænd, gammel/ung osv.  

Teorien er at hvis din reaktionstid er længere ved nogle grupperinger end andre, f.eks. “kærlighed/god”, i ledsagelse med billedet af en mørkhudet person, viser det en ubevidst bias da du bruger en brøkdel af et sekund længere på at overkomme bias inden du kan gruppere korrekt. 

Vi vælger at se IAT som et værktøj til at kickstarte vores tanker omkring de skjulte biases vi hver især render rundt med.

Inden vi kastede os ud i hver vores IAT, samtalte vi kort omkring hvilken test vi hver især ville tage, hvorfor og hvad vi egentlig forventede den ville fortælle os. Se vores tanker og refleksioner sammen med vores resultater.

Vi kan allerede nu afsløre: Ikke alle var lige tilfredse med deres resultater.

 

 

 

 

 HVORFOR VI VALGTE LIGE PRÆCIS DEN TEST

Ayan Ibrahim

IAT: Hudfarve

“Jeg tager bias-testen for hudfarve da jeg tror det er den mest åbenlyse fordom man kan have, fordi man kan se den. Det er måske den test der kan skabe størst konflikt indirekte i én. Jeg tror dog ikke – eller jeg håber ikke – at have nogle biases omkring det. Det ville da være en smule ironisk hvis jeg havde.” 

Ahmet Günes

IAT: Hudfarve

“Jeg vælger at tage IAT for hudfarve fordi at jeg allerede har en mistanke om, at jeg kan være mere tilbøjelig til at se hvide mennesker som mere … kompetente tror jeg? Og troværdige.

Jeg tror det kommer fra samfundet vi lever i, og i høj grad fra alle mulige møder i erhvervslivet, hvor langt de fleste man møder er hvide mænd. Det gør at man i højere grad sætter lighedstegn mellem de træk der går igen ved dem – kompetent, tillidsvækkende, succesfuld – og deres hudfarve.”

Stefan Hansson

IAT: Køn

“Jeg tager testen for køn da jeg ser mig selv som en moderne mand der går ind for ligestilling. Jeg føler mig som en af ‘the good guys’ og holdte, f.eks. fanen højt da #meetoo-bevægelsen brød ud.

Alligevel tager jeg mig selv i, nogle gange, at tænke stereotypt omkring kvinder. Hvis min hustro eksempelvis skal løfte noget tungt, løber jeg straks hen for at hjælpe. Selvom hun dyrker crossfit og er super stærk.” 

Chani Yavin

IAT: Køn

“Jeg kaster mig ud i bias-testen for køn, idet jeg altid har identificeret mig som feminist … altså én der tror på den økonomiske, politiske og sociale lighed mellem kønnene.

Jeg tror nu ikke at jeg har nogle biases mod nogle køn, men forskning siger at jeg sten sikkert har. Så jeg må hellere se hvordan det hele står til.”

Lina Bannerholt

IAT: Seksualitet

“Jeg tager bias-testen for seksualitet. Jeg føler ikke at have noget imod homoseksualitet og har altid troet på deres berettigelse og rettigheder.

Men da jeg var til Pride i sommers må jeg indrømme at jeg oplevede nogle biases. Dét vil jeg gerne undersøge nærmere, da jeg gerne vil vide om de er der, så jeg kan gøre noget ved dem.”

Arish Ahmad

IAT: Alder

“Jeg forsøger mig med testen for alder, da jeg mistænker mig selv for at have biases omkring hvordan ens person er afhængigt af om man er ung eller gammel.

Jeg tror at have nogle biases generelt når jeg f.eks. møder en ung person med et drive, og en gammel med et drive – jeg tror, jeg vil lave vidt forskellige evalueringer af de to hvor den ældre er mere troværdig end den unge.”

DRUM ROLL PLEASE …

Hvorfor bruge en fredag på at tage IAT?

Vi vil vise dig vores biases, som et stolt barn viser en tegning, af to klare årsager. Dels fordi en enorm del af at arbejde videre med sine biases, starter med en bevidsthed om dem. Men det er også vores håb at bidrage til at fjerne den skam der kan være omkring at være biased. 

Lad os nu være ærlige: Vi vil jo alle gerne ses i lyset af noget positivt, og vi vil da slet ikke ses som fordomsfulde mennesker, men sandheden er at vi alle har biases.

Sandheden er også at det ikke gør os til dårlige, fordomsfulde mennesker. Det gør os egentlig blot til mennesker.

Hvis vi bliver opmærksomme, og lærer at mærke vores biases når de opstår, kan vi nå at reflektere over dem og arbejde på dem, inden de udtrykker sig i vores adfærd mod andre.  

Derfor siger vi: Her er vores biases, og håber at kunne lægge op til at du vil udforske dine.