Ahmet Günes, Stifter, LEAD THE TALENT, byder ind med nogle tanker til den nuværende debat om nyuddannede akademikere. Vi undrer os nemlig over hvorfor debatten om nyuddannede akademikere og virksomheder altid forgår i et helikopterperspektiv, langt væk fra virkeligheden, fremfor på jorden hvor vi finder de egentlige løsninger? 

Akademiker-debatten raser disse dage og den er ikke ny. Den har heller ikke fået nye toner eller nuancer og vi kender efterhånden alle den gamle traver: Akademikere er dovne og systemforkælede og A-kasserne er for søde. De er desuden også oprørte og tager deres medlemmer til genmæle, alt sammen med god grund. 

Tilbage står vi igen med en diskussion, hævet i et helikopterperspektiv hvor ideologier, politiske udmeldinger og velfærdsdiskussioner holder os fra at berøre emnets egentlige udfordring. Og dermed også løsning. 

 
Der er barrierer på begge sider 

Jeg ønsker ikke at dette debatindlæg skal være et forsvar for nyuddannedes villighed og motivation til at udvikle sig selv, sine erfaringer og karriere, for den oplever jeg hver dag; både på vores forløb og ude i virksomhederne, hvor de dagligt er en del af løsningen på virksomhedernes strategiske udfordringer. 

I mit møde med virksomhederne og i arbejdet med akademikerne, oplever jeg at problemet bunder i en tosidet usikkerhed.  

På den ene side har nyuddannede akademikere en usikkerhed som er rettet mod de små og mellemstore virksomheder. De er i tvivl om hvad de kan tilbyde, om de passer ind i strategien og om de har kompetencerne til at imødekomme de opstillede krav.

På den anden side har virksomhederne en usikkerhed på om en akademiker nu også er svaret, for er de ikke lidt for tunge, lidt for teoretiske og resulterer i for lidt vækst og handling? 

Forleden dag deltog jeg i et event, hvor jeg havde en dialog med en leder fra et mellemstort arkitektfirma. De havde i ledergruppen drøftet hvorvidt de skulle hyre en antropolog i virksomheden, men blev derefter usikre på om profilen vil passe ind i organisationen. Om det var det rigtige sats? Og om det ville være investeringen værd? 

Jeg møder ofte den tvivl og jeg oplever at spørgsmålene beror på en oprigtig usikkerhed – ikke en modvilje. For både hos akademikerne og hos små og mellemstore virksomheder, er der en grundlæggende usikkerhed på hvad hver part har at tilbyde den anden. Men i denne usikkerhed er der muligheder, hvis vi gør det trygt at satse. 

Arbejd’ med rygraden i dansk erhvervsliv

Tidens debatter og diskussioner kommer desværre sjældent ned på et niveau hvor de bliver relevante for de små og mellemstore virksomheder, fordi de ikke taler ind i deres DNA.  

Hvert år arbejder vi gennem vores forløb med over 60 SMV’er, hvor vi vender deres udfordringer og usikkerheder til løsbare cases. Vi ser også over 240 nyuddannede akademikere være en del af løsningen, når de i teams kommer ud og løser virksomhedens udfordringer på 12 uger. 

For mig er potentialet lysende klart, når vi står med en beskæftigelsesgrad på 50 % ved endt forløb og videre til 80 % efter seks måneder. Potentialet er også lysende klart, når jeg ser forløbets virksomheder ansætte de deltagende akademikere, og gøre det fordi de er blevet overvældet over deres indsats, deres evner og udvikling.  

Alle taber når vækstpotentialet ryger med badevandet

Vi bliver nødt til at gøre debatten så relevant for virksomhederne, at de oplever, at det er dem, der bliver talt om og til. Virksomhederne er interesseret i at sikre den daglige drift, innovere og vækste. Og for at lykkes med det, har de brug for akademikere til at gøre forretningen endnu større og endnu bedre.  

Virksomhederne skal med andre ord opleve at det bliver så virkelighedsnært, at vi går ind og taler i ledelseslokalerne. Det politiske og strukturelle apparat skal være bedre til at forstå virksomhedernes udfordringer bedre og hvad der holder dem tilbage fra at gå ind og opsuge dette overvældende felt af nyuddannet arbejdskraft.

Det jeg oplever der holder dem tilbage er en usikkerhed på fremtiden, på driften, på det voksende bjerg af skuffeprojekter og på de potentialer de mangler at få forløst. 

Det er derfor vi, i vores virksomhed, arbejder med det vi gør. Fordi vi ved at det virker. Det virker at imødekomme virksomhedernes bekymringer og opstille rammer hvori de kan føle sig trygge i at teste forskellige løsninger af og se akademikere i aktion.

De nyuddannede akademikere får erfaring, en fod indenfor på arbejdsmarkedet og muligheden for at imponere en potentiel arbejdsgiver.  

Jeg vil hellere tale om en løsning med udgangspunkt i virkeligheden, og virkeligheden er altså hos de nyuddannede akademikere og hos SMV’erne. Ikke i systemet eller i politiske agendaer.

Problematikken skal angribes ud fra et SMV-nært perspektiv, som tager debatten med ind i mødelokalerne og ikke på pressekonferencer. 

Debatindlægget er skrevet af Ahmet Günes, Stifter og Leder, LEAD THE TALENT.

OM LEAD THE TALENT

LEAD THE TALENT er et konsulentbureau, der i samarbejde med kommuner og jobcentre faciliterer talentudviklingsforløbet, High Potentials. 

På forløbet bliver nyuddannede akademikere fordelt i teams ude hos SMV’er, der alle stiller med en strategisk case, som akademikere løser på 12 uger. Sideløbende får alle deltagerne et kursus i innovation samt en erfaren erhvervsprofil som mentor, der hjælper dem med deres jobsøgning 

Forløbet er skabt i en tæt dialog med virksomhederne og nyuddannede akademikere.