Igennem Lead The Talent har Adecco teamet løst en højrelevant business case for Adecco. Indholdet af Adeccos business case er fortroligt på nuværende tidspunkt, men gennem 12 uger har de udført kvantitativ og kvalitativ markedsanalyse, herunder interviews, spørgeskemaundersøgelse og økonomisk analyse. Derudover har de udarbejdet en prototype baseret på det indsamlede data. Som resultat af dataindsamlingen, er de kommet med en anbefaling til Adecco, som de præsenterede på Adecco’s hovedkontor i København som afslutning på projektet. 

Teamet har givet virksomheden kosteffektiv indsigt og viden, samt anbefalinger baseret herpå. De har haft muligheden for at gå i dybden med emner som virksomheden ellers ikke ville have ressourcer til selv at undersøge.  

Projektet betyder, at virksomheden har fået åbnet op for nye muligheder for at generere omsætning, samt indflydelse på hvordan fremtiden af markedet kommer til at se ud under den uundgåelige digitalisering. 

“Det har været fedt at se, hvordan den viden jeg har fået på universitetet, kan anvendes på en case, der har stor betydning for en virksomhed. Muligheden for at indgå i et tværfagligt team, der sammen skal løse opgaven er også ret unik.” – Kirstine 

Samarbejdet har fungeret godt, bådet teamet imellem og virksomheden. Alle på teamet har haft mulighed for at bidrage med deres specifikke viden fra studiet samt haft chancen for at lære nyt inden for ukendte områder. 
Teamet har fået den tid og opmærksomhed fra virksomheden som det kræves for at sådan et projekt kan lykkedes. Udover det faglige, har teamet også følt sig velkommen i virksomheden rent socialt hvor de har været en del at arrangementer som Champagne-smagning.  

“Gennem Lead the Talent har jeg fået mulighed for at starte i virksomhedspraktik hos Adecco, som har givet mig stor viden indenfor rekrutteringsbranchen. Udover det har jeg haft fornøjelsen at arbejde sammen med andre fantastiske talenter. Vi har inspireret hinanden til at optimere vores CV, ansøgninger og LinkedIn.” – Fie 

Talentteamet bestod af: 

 

Felizitas (Fie)  

Kirstine  

Jakob  

VIL DU HAVE LØST EN CASE FOR DIN VIRKSOMHED?

Skriv dig op til at blive ringet uforpligtende op af en af vores konsulenter. Så tager vi en snak om forløbet og om hvordan vi kan hjælpe dig.