Refurb opkøber brugt IT-udstyr fra virksomheder og offentlige organisationer med henblik på refurbishment og genbrug. Virksomheden arbejder ud fra en vision om at gøre en forskel økonomisk, socialt og miljømæssigt i IT-branchen og har siden 2008 været en cirkulær økonomisk virksomhed med det overordnede formål at skabe en bæredygtig forretning baseret på genbrug. Refurb ønskede gennem samarbejdet med LEAD THE TALENT at vækste til nye markeder. Et konkret marked blev i den forbindelse introduceret og derefter påbegyndte arbejdet for talenterne med at undersøge, hvilket potentiale det nye marked indebar.

Skabelsen af en go-to-market-strategi og et internationalt potentiale

Gennem de sidste 12 uger har fem talenter (nu tre, da to blev ansat i en anden virksomhed undervejs) udarbejdet en leverandøranalyse, konkurrentanalyse, analyse af eksterne faktorer samt en målgruppeanalyse. På baggrund af de indsigter udformede de en go-to-market-strategi for Refurb. Den indebar værdifulde indsigter til handlingsparametre i internationale markeder og en operationel plan for eksekvering og lancering. Talenternes arbejde har bidraget til, at Refurb er gået fra et være en national til en international aktør. De er således kommet et skridt tættere på at realisere deres mission om en grønnere og mere bæredygtig verden.

“Vi ser vores egen rolle i den præstation, som værende meget begrænset, og er derfor også fyldt med lovord omkring de talenter vi fik lov at samarbejde med. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at de arbejdede både kompetent, selvstændigt, og at de gik ambitiøst til værks.” fortæller Jakob Kokfelt, Direktør i Refurb.

Coronapandemien fik ikke lov at spænde ben for talenternes arbejde

Som for de fleste andre har talenternes arbejdsgange også været påvirket af coronarestriktioner. Omstændighederne taget i betragtning formåede de dog alligevel at finde frem til gode arbejdsstrukturer – godt hjulpet på vej af Refurbs ledelse med næsten daglige møder og sparring.

Grundet Covid-19 situationen fik projektet og samarbejdet fra start andre betingelser, end først antaget. Det uagtet, så blev det også et møde med den virkelighed, som altid er en faktor, når man driver forretning; at omstændigheder kan kræve, at man sadler om. (…) Omstændighederne til trods, var talenterne ekstremt dygtige til at omstille sig til en ny situation. Det var meget positivt at se, hvordan de som team var motiverede af casen, og tydeligt at de ønskede at få det bedste ud af projektet. Som team, har vi oplevet en meget velfungerende gruppe, som har haft vidt forskellige baggrunde, og kompetencer. Og netop dette, har været et kæmpe aktiv for Refurb, da nuancerne på de resultater der er skabt, er mange og detaljerede. I tillæg, har de alle vist en stor samarbejdsvilje, og ønske om at alle lykkedes og kunne bidrage.”  Lyder det fra Jakob Kokfelt, Direktør i Refurb.

Jakob Kokfelt fortæller desuden, hvordan det har været en rigtig god oplevelse at tage del i LEAD THE TALENT og have de fem talenter ude i virksomheden. Samtidig lægger han vægt på, hvordan resultatet har været stærkt værdiskabende for Refurb som virksomhed. 

 

Talent-teamet bestod af:

VIL DU HAVE LØST EN CASE FOR DIN VIRKSOMHED?

Skriv dig op til at blive ringet uforpligtende op af en af vores konsulenter. Så tager vi en snak om forløbet og om hvordan vi kan hjælpe dig.