Efter 12 ugers målrettet arbejde er 5 talenter kommet med nye og kreative inputs til Prefab Koncepts forretning, mens de ligeledes har udviklet en ny marketingstrategi til virksomheden. Prefab Koncept er et dansk brand, der designer og producerer modulopbyggede huse. De gik ind til samarbejdet med LEAD THE TALENT med et ønske om at få hjælp til at afdække de interne ressourcer, egne kernekompetencer, DNA og værdier. Et ønske, talenterne i høj grad var med til at opfylde. 

“Talenterne har virkelig forstået, at bruge hinandens forskelligheder og styrker til at levere et virkelig flot stykke arbejde, som Prefab Koncept ikke ville have stået med i dag uden deres hjælp. Vi har desuden som virksomhed fået øjnene op for vigtigheden i at udvikle virksomheden samt have en synligheds-, markedsførings- og branding strategi.”  konstaterer en tilfreds Claus Valsøe, grundlægger og CEO af Prefab Koncept.

Et nøje tilrettelagt forløb fra start til slut

De første par uger af forløbet var dedikeret til at lære hinanden bedre at kende, lære om byggeindustrien – og ikke mindst om selve virksomheden. Talenterne kom hurtigt ind i den organisatoriske arbejdstilgang, hvor en klart formuleret projektplan og god gensidig kommunikation lagde fundamentet for projektets succes. Sammen med Prefab Koncepts stifter, Claus Valsøe Clausen, blev teamet hurtigt enige om casens vigtigste fokusområder, som kunne inddeles i tre forskellige faser: 

  • Fase 1: Intern analyse af virksomhedens identitet samt en ekstern analyse af det svenske marked – herunder konkurrentanalyse samt analyse af målgrupperne og deres behov. 
  • Fase 2: Udfærdigelse af et salgshjul med formålet at skabe retningslinjer indenfor salg, der sikrer, at Prefab Koncept rammer kunden bedst muligt. 
  • Fase 3: Udarbejdelse af et strategisk marketingsårshjul med henblik på at opbygge et stærkt brand. 

Grundig analyse og definition af Prefab Koncepts brand 

Da teamet påbegyndte deres 12 ugers rejse, blev det hurtigt klart for talenterne, at Prefab Koncept havde høje ambitioner og mange ideer. På trods af virksomhedens aktivitet på markedet, havde virksomheden brug for organiseret hjælp til at identificere den rigtige positionering samt skabe opmærksomhed omkring brandet. Her kom talenternes forskellige kompetencer i spil. Deres metodiske tilgang byggede på research af eksisterende materiale samt dataindsamling via dybdegående interviews med stifteren, partnere og kunder. Som et resultat heraf var teamet i stand til at kreere et portræt af virksomheden, hvilket var et stort skridt i retningen af brand-etablering samt grundlæggelse af fundamentet for de følgende projektfaser. 

Skabelsen af et Svensk sub-brand og en klar SoMe-strategi

Efter den klare formulering af Prefab Koncepts værditilbud var det næste step at finde ud af, hvordan virksomhedens produkter adskilte sig i forhold til normer og præferencer, samt hvilke fordele der lå i at indtræde det svenske marked. Med fokus på markeds-, konkurrence- og kundeanalyser lykkedes det teamet at komme op med et sub-brand kaldet InnoLiving, som virksomheden kan bruge, når de skal indtræde det nye svenske marked. Endvidere hjalp talenterne med at udvikle en ‘go-to-market’ strategi med fokus på det private ‘B2C market’. 

Derudover er der blevet lagt meget vægt på markedsføringen. Teamet har udformet en hjemmeside, udarbejdet et katalog samt retningslinjer indenfor salg og nye marketingtiltag til et årshjul. Desuden skabte talenterne synlighed på de sociale medier ved at oprette henholdsvis en LinkedIn- og Facebookside samt opdatere kanalerne med ugentlige indlæg. 

Lidt om det (pre)fab-ulous team af talenter 

Diversiteten i teamet dækkede ikke kun over en række forskellige akademiske baggrunde. Også alder, erfaring og nationalitet varierede. Det skabte et internationalt miljø på kontoret, hvorfor arbejdsprocessen foregik på både dansk og engelsk. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

VIL DU HAVE LØST EN CASE FOR DIN VIRKSOMHED?

Skriv dig op til at blive ringet uforpligtende op af en af vores konsulenter. Så tager vi en snak om forløbet og om hvordan vi kan hjælpe dig.