Gennem tre måneder har 5 (senere 4) talenter fra LEAD THE TALENTs High potentials-forløb været en del af rekrutterings- og konsulentvirksomheden Kold+Partners. Kold+Partners er en af Danmarks førende rekrutteringsvirksomheder med speciale i rekruttering af IT-profiler. De ønskede i den forbindelse hjælp fra talenterne til at synliggøre sig en i branche, der i forvejen har meget konkurrence. 

Ønsket om en tættere relation til virksomhedens kandidater 

Kold+Partners er en relativt ny virksomhed, som for første gang så dagens lys i 2015. Virksomheden bygger på et mantra omkring høj integritet, faglighed – og stor respekt for både kunder og kandidater. Kold+Partners har dog haft problemer med at skabe relationer til sine kandidater. Det gælder ikke kun, når kandidaterne søger job – men også i løbet af kandidaternes karriere. Samtidig har de eftersøgt nye indgangsvinkler og viden til, hvordan de kan skabe en større relation til senior-kandidaterne.

Grundig research både internt og eksternt

Kold+Partners havde som udgangspunkt ikke en klar definition af, hvad casens endelige produkt skulle indeholde. Derfor var talent-teamet i tæt dialog med virksomheden under hele forløbet, hvilket gjorde, at deres arbejdstilgang var meget agil. Talenterne har lavet interviews med virksomhedens medarbejdere for at få et indblik i deres arbejdsprocesser, udfordringer og succeser. Derudover har de talt med interviewpersoner, som har været i et rekrutteringsforløb hos Kold+Partners. De har også talt med nogle respondenter, som blot er inden for branchen. Talenterne udarbejdede derudover en survey, der blev delt på diverse digitale platforme – og har været meget givende for projektets helhed.

Et tredelt produkt blev løsningen på casen 

I slutningen af caseforløbet afleverede talenterne et produkt af tre dele til Kold+Partners; et idékatalog fyldt med ideer til, hvordan man blandt andet kan optimere brugerrejsen for kandidaterne, et katalog med personas, som er lavet på baggrund af den eksterne dataindsamling, samt en rapport, som virksomheden kan bruge som opslagsværk. 

Trine Ibsen, Marketing and Recruitment Specialist hos Kold+Partners, har været i tæt samarbejde med teamet under hele forløbet og udtaler følgende:

Kold+Partners samarbejde med LEAD THE TALENT-teamet har været en rigtig god oplevelse. Fra begyndelsen oplevede vi et engageret team, der både leverede som forventet, men også udnyttede muligheden for at udvikle deres evne til at arbejde i et team – også remote. Temaet har været rigtig godt sammensat og har arbejdet målrettet hele forløbet igennem. Vi har endnu ikke set det færdige resultat, men jeg forestiller mig, at de lever op til vores forventninger. Vi vil helt sikkert anbefale andre virksomheder et forløb med LEAD THE TALENTs talenter.” 

Et styrket team af talenter – både menneskeligt og fagligt

Talenterne fortæller, hvordan de gennem forløbet har lært at arbejde selvstændigt, i uvante situationer og på tværs af forskellige fagligheder. Teamet har i høj grad lært, hvordan man spiller sine kolleger gode. Samtidig er de kommet gennem udfordringer, som blandt andet er opstået på baggrund af dårlig kommunikation og bump på vejen. Derudover har hvert enkelt teammedlem udviklet sig personligt såvel som professionelt, fortæller de fire talenter afslutningsvist.  

Teamet bestod af:  

 

 

 

VIL DU HAVE LØST EN CASE FOR DIN VIRKSOMHED?

Skriv dig op til at blive ringet uforpligtende op af en af vores konsulenter. Så tager vi en snak om forløbet og om hvordan vi kan hjælpe dig.