Duka vil gerne have nogle nye øjne på deres produktudvalg og hvad markedet efterspørger. Derfor har Duka indgået et samarbejde med LEAD THE TALENT, om at få over 40 akademikere til at lave et designsprint, hvorefter fem talenter er blevet udvalgt til videre arbejde.
De har skullet sortere i den opnåede data og komme frem til et koncept/produkt, som Duka kan implementere i deres produktportofolio indenfor kort tid. Talenterne har forskellige uddannelsesprofiler, tre cand.mag., en cand.merc. og en cand.polyt. Der har derfor været mulighed for at bidrage med forskellige tilgange til arbejdet og forskellige metoder.
Duka har serviceret de danskere med færrest IT-evner siden 2010 og har hjulpet brugerne med at overgå til den digitale tidsalder, hvor mere og mere bliver online, såsom post fra det offentlige. Duka har haft dukaNEMT, som er et meget simplificeret interface, hvor brugerne kun skal kunne det nødvendige.
Nu skal Duka udvikle et nyt program, da dukaNEMT er for outdated og brugerne i fremtiden antages ikke at have brug for dukaNEMT i sin nuværende form. Duka frygter, at hvis der ikke kommer et nyt produkt fra deres side, så vil de få problemer med at tiltrække nye kunder. Derfor er dette projekt meget vigtigt for Duka, hvor talenternes arbejde potentielt skal inkorporeres i den daglige drift hos Duka og det endelige koncept måske skal implementeres i fremtiden.
Talenterne har formået at skabe en sammenkobling af nogle idéer, som Duka allerede selv har diskuteret. De har præsenteret det i ét koncept og dette koncept har talenterne udviklet et interaktivt mock-up af og præsenteret til ledergruppen og bestyrelsen.
Talenterne har opnået indsigt fra den reelle målgruppe, hvilket har givet stor værdi for den videre udvikling af deres koncept. Duka har udtrykt en positiv respons omkring konceptet og ser muligheder i en fremtidig implementering af dele af konceptet.
Talenternes forskellige baggrunde har haft stor betydning for arbejdet og tilgangen til projektet. Den store forskellighed og forskelligt syn på casen gjorde dog også, at et medlem måtte trække sig fra casen efter 4 uger. De fire tilbageværende talenter havde dog et godt samarbejde og fik løst casen, trods udfordringerne i starten af forløbet.
”Jeg synes det har givet en god diversitet i arbejdet, at vi ikke alle sammen har haft den samme baggrund. På den måde har der både været mulighed for at lære fra sig samt lære noget nyt fra de andre. Det har også givet mulighed for forskellige perspektiver på casen og måden at tilgå projektarbejdet.”
”Det har været fedt at arbejde i en virksomhed på en konkret case, som har skabt reel værdi for virksomheden. Samtidig giver det noget at skrive på CV’et og gør det nemmere at skrive en ansøgning, da jeg nemmere kan komme med eksempler på arbejdsopgaver og hvordan jeg har håndteret dem.” – Uddyber talenterne fra teamet.
TIL DIG DER VIL VIDE MERE
Vil du vide hvordan du selv får et team af talenter til at løse din udfordring, på 12 uger?
Skriv dig op til at blive ringet uforpligtende op af en af vores konsulenter. Så tager vi en snak om forløbet og om hvordan vi kan hjælpe dig.