Diederich Lys gik ind til LEAD THE TALENT-forløbet med et ønske om at styrke sin markedsposition – blandt andet ved at udvide sit produktkatalog og geografiske kundeportefølje. Det tværfaglige talent-team har med afsæt i forretnings-, markeds- og målgruppeanalyser udarbejdet de strategier, der skal løfte virksomheden til det næste niveau.

Afdækning af behov: Ny brandidentitet kan bane vejen til nye markeder

I det indledende arbejde blev det hurtigt tydeligt, at virksomheden havde behov for en opdateret brandidentitet, der ikke kun appellerer til og afspejler slutbrugerne, men som i lige så høj grad også får kommunikeret virksomhedens kvaliteter, kernebudskaber og værdier ud. Faktisk vurderede talenterne en stærk brandidentitet som afgørende for virksomhedens succes i forbindelse med udrulning af nye produkter og indtagelse af nye markeder.

En løsningsorienteret proces

Det blev startskuddet til en dybdegående proces præget af research, design sprints og markeds- og målgruppeanalyser med henblik på at identificere stil og udtryk – baseret på virksomhedens solide værdier, historie og budskaber. Det har resulteret i først og fremmest en brandidentitet-manual, som kan fungere retningsgivende for Diederich Lys’ eksterne kommunikation samt visuelle stil fremover. Denne er ligeledes grundlaget for, at talent-teamet har kunnet lave en ny hjemmeside, der er en komplet make-over og opdatering af den eksisterende, hvor særligt historiefortælling og livsstilsuniverset nu er i fokus.

“Samarbejdet med Talenterne har afstedkommet, at vi har fået sat fokus på vores brandidentitet. Med udgangspunkt i virksomhedens historie og tidligere arbejde med kerneværdier, har Talenterne fået udarbejdet en ny manual, som passer rigtig godt ind i tidens trends og virksomhedens nye identitet.”   lyder det fra Søren Hansen, daglig leder  ved Diederich Lys.

Test af strategi i praksis: Lagersalg

Sideløbende med udviklingen af virksomhedens kommunikationsstrategi, har talent-teamet planlagt og afviklet Diederich Lys’ første lagersalg med henblik på at få frigivet lagerplads.

Her bar opgaven præg af planlægning, opsætning og at imødekomme de udfordringer, som corona-pandemien naturligt fører med sig under afvikling af et on-site event. I denne forbindelse kunne talenterne teste den nye kommunikationsstrategi af i praksis via udarbejdelse af markedsføringsmateriale i tråd med virksomhedens nye brandidentitet.

 “Det var fantastisk at se, hvordan Talenterne meget hurtigt fik udarbejdet markedsføringsmateriale for lagersalget, samt hvordan de effektivt og selvstændigt fik planlagt og afviklet begivenheden. Deres indsats har sparet os for mange timers arbejde, samt frigjort en del plads på vores lager!”  fortæller Søren Hansen, daglig leder ved Diederich Lys.

Next step: Eksekvering!

Efter forløbet overlades stafetten til Diederich Lys, der først og fremmest skal til at eksekvere på det årshjul, som teamet har sammensat. Sæsonfarver skal introduceres til nye og eksisterende kunder, SoMe-indsatsen skal ud over stepperne – og så har virksomheden sat sig fast på indtage det tyske lysmarked. Heldigvis har Diederich Lys valgt at fastansatte et talent, Heidi Engkjær, som netop skal gribe alle de bolde, der er kastet op og således sikre, at talenternes solide arbejde videreføres og implementeres i virksomhedens fremadrettede vækstrejse.

 

Talent-teamet bestod af: 

Julie Johanne Svendsen – cand.mag i Æstetik og Kultur 

Heidi Engkjær – cand.it i Informationsvidenskab – nu proceskoordinator v. Diederich Lys

Michala Prang Christensen – cand.mag. i Medievidenskab

Ada Maria Sokolowska – cand.mag. i Design

 

 

VIL DU HAVE LØST EN CASE FOR DIN VIRKSOMHED?

Skriv dig op til at blive ringet uforpligtende op af en af vores konsulenter. Så tager vi en snak om forløbet og om hvordan vi kan hjælpe dig.