GEV–Grindsted El og Varmeværk har søsat en ambitiøs vision om at gøre Grindsted til en forgangs by indenfor grøn omstilling ved at skabe fællesskaber og læring omkring bæredygtige tiltag. I august 2020 fik de et talentteam fra LEAD THE TALENT til at hjælpe med realiseringen af ambitionen.

Her på den anden side af projektet er direktøren i GEV, René Heiselberg Gier, ovenud tilfreds med beslutningen om at invitere talenterne ind i organisationen.

”Talenterne har overrasket mig meget positivt. De har udvist en stor professionalitet i arbejdet, ligesom de har tilgået arbejdet med en utrolig energi og gåpåmod. Samtidig har de hurtigt kunne gøre mig helt tryg ved deres metoder og faglige kompetencer, som de har vist mig gennem hele processen. Det har været en noget nær umulig opgave at skulle vælge ét talent til og to fra, her i slutningen – havde jeg haft muligheden, så havde jeg beholdt dem alle tre. De har hver i sær noget unikt at byde ind med for fremtidige arbejdsgivere. Jeg giver dem en stor anbefaling med på vejen herfra!”

– René Heiselberg Gier, Direktør i GEV og bestyrelsesformand i projektet

Workshop for styregruppen

Talenterne har haft fokus på at skabe struktur og retning i projektet og har iværksat en kvalificering af styregruppens beslutninger samt retning for de otte temaer, som tilsammen udgør projektet.

Konkret har teamet udarbejdet to værktøjer, som de præsenterede i forbindelse med en workshop, som havde til formål at skabe motivation og tryghed hos styregruppen. 

Formålet med workshoppen var desuden at styrke relationen til styregruppen og at skabe rum for refleksion. 

Med afsæt i oplevelsesøkonomiske teorier har værktøjerne skabt indsigt i nye måder at tænke aktiviteter på og nye måder at arbejde både konkret og abstrakt med deltagelse, læring og innovation.

 

Talenterne har strømlinet kommunikationen

På det strategiske plan, har vores fokus været at kortlægge mulige samarbejdspartnere i lokalsamfundet i Grindsted samt at strømline projektets kommunikationskanaler, med særlig fokus på projektets nyoprettede hjemmeside.

”Det har været en fornøjelse at møde talentgruppen og lære dem at kende. Fra dag ét har de udvist en lyst til at arbejde tæt sammen, bruge tid på at skabe en god relation internt og har altid mødt ind til møder, samtaler eller diskussioner med en positiv indstilling og konstruktiv tilgang. Når man sidder og arbejder på et projekt så komplekst som dette, hvor der ikke er et ’endeligt’ resultat, men hvor man skal forsøge at kvalificere en langsigtet plan og proces, så er det let at begynde at søge efter løsninger eller konkrete tiltag. Det har dog været utroligt enkelt at forklare talenterne, hvad formålet med deres periode i GEV gik ud på, og de har på fineste vis holdt bolden på banen”.

Simon Vevest Lindblad-Madsen, Kommunikationsansvarlig og PA i GEV

 

Det seje talentteam bestod af:

  • Amalie Dreyer Jensen – LinkedIn
  • Tina Sandra Ellingsgaard – LinkedIn 
  • Anders Steffensen – LinkedIn 
  • Katrine Kjeldmand

 

Få et team af talenter ud i din virksomhed

Vores konsulenter i LEAD THE TALENT står klar til at hjælpe dig med at sætte rammerne for en case og finde de rette talenter til at hjælpe dig. 

Læs mere og skriv dig op til at blive kontaktet her.