CAPEX, OPEX og Churn-analyse. Det var en helt ny verden og ditto begreber, der mødte de tre team-medlemmer fra LEAD THE TALENT High Potentials, da de mødte op hos Altibox Danmark for tre måneder siden. For med faglige baggrunde i antropologi, medievidenskab og journalistik lå det ikke umiddelbart til højrebenet, hvordan en go-to-market-strategi for fibernet skulle se ud.

Altibox Danmark har, med sine 30 ansatte, hjemme i Skanderborg. Virksomheden er allerede service provider i Vestjylland, men vil ved fibernettets åbning i 2019/2020 også ind på det Midt- og Nordjyske marked.  Netop dette var anledningen til den opgave der blev stillet til teamet.

“Vi ville gerne have input til vores go-to-market-strategi og udfordres på vores branches vanetænkning inden vores forestående geografiske ekspansion. Herudover ville vi gerne hjælpe kandidatuddannede ud på jobmarkedet om muligt”, siger Mik Nygaard Collin, Forretningschef, Altibox Danmark

 

Feedback, fejl og flyvehøjde

Ugentlige statusmøder, masser af brugbar information og løbende feedback har været gennemgående for teamets arbejde hos Altibox. På den måde er fejl løbende blevet rettet til, retningen aldrig blevet tabt og troen på, at den faglige jargon kunne læres fastholdt.

“Det var fedt at vi blev holdt meget i hånden i starten af projektet. På den måde kom vi godt ind i stoffet og fik til sidst flyvehøjde nok til at tænke i alternative produktudbud og målgrupper”, siger team-medlemmet Anders Christensen.

Læringskurven har været stejl for teamet, der både har udført kvalitative interviews, en kvantitativ panelundersøgelse, samt mange timers databehandling og konceptudvikling. På den måde har hvert medlem af teamet gjort brug af egne faglige kompetencer og samtidigt udviklet sig i nye retninger.

“Ved at have en åben og nysgerrig tilgang til hinandens fagligheder, har vi internt på teamet udfordret hinandens arbejdsmetoder. Derfor er jeg dels blevet skarpere på, hvad jeg allerede kan, men samtidig har jeg fået nye redskaber i min journalistiske værktøjskasse”, kommenterer teamets, Anna Sørensen.

 

Bedre indsigt og bredere udsyn

Ved afslutningen af High Potentials-forløbet har de tre team-medlemmer præsenteret deres arbejde for Altibox. Afrapporteringen var for ledelsen i virksomheden og foregik ved en mundtlig præsentation, hvor indsigterne fra både konceptudvikling, det kvalitative og kvantitative databearbejde blev præsenteret.

“Personligt havde jeg ikke de store forventninger til resultatet af forløbet, men det kunne jeg sagtens have haft, da vi både er blevet bekræftet og udfordret på vores go-to-market-strategi samt fået input til morgendagens målgruppe”, afslutter Mik Nygaard Collin, Forretningschef, Altibox Danmark

For teamet har arbejdet med go-to-market-strategien givet stor indsigt i hvordan hvert team-medlems faglighed bruges i en konkret business-sammenhæng. Arbejdet har samtidig givet et bredere udsyn for, hvordan hvert teammedlem kan bruge sin faglighed i en hidtil ukendt branche.

Især efter ord som churn-analyse, CAPEX og OPEX med lethed indgår i vokabulariet.

TIL DIG DER VIL VIDE MERE

Vil du vide hvordan du selv får et team af talenter til at løse din udfordring, på 12 uger?

Skriv dig op til at blive ringet uforpligtende op af en af vores konsulenter. Så tager vi en snak om forløbet og om hvordan vi kan hjælpe dig.