Ofte brugte metoder og deres (beskedne) effekt

Der findes mange måder, hvorpå virksomheder forsøger at bedømme din fremtidige performance i en given stilling. Den klassiske metode med CV og jobinterview kender du sikkert, men selv denne form har sine problemer. Faktisk forklarer et jobinterview kun 14% af din fremtidige performance, mens dit CV blot kortlægger så lidt som 3%.  

I sig selv er jobinterviewet en skrøbelig assessmentform. To psykologistuderende fra University of Toledo – Tricia Prickett og Neha Gada-Jain – dokumenterede med deres professor i en undersøgelse fra 2000, at en samtales udfald afhænger af 10 sekunder.

10 skrøbelige sekunder, hvor parterne forsøger at bekræfte forudindtagede betragtninger.  

Work sample tests, hvor du får stillet en opgave, der er sammenlignelig med dem, du vil blive stillet i en reel stilling, viser op til 29 % af din fremtidige performance. Metoden kommer dog til kort, da det ikke viser din evne til at samarbejde med andre, hvordan du lærer og indoptager ny viden og hvordan du håndterer kreative benspænd. 

Som nyuddannet har du sikkert hørt den gamle sang, om ‘manglende erfaring’ spille på repeat lidt for ofte. Så tilbage har vi: Du mangler muligvis erfaring som nyuddannet og et jobinterview baseret på CV og ansøgning fortæller meget lidt om din fremtidige performance og afgøres af 10 sekunder.

 

Vi skal have gang i caseforløbene!

En af de mest lovende metoder er, som du nok har gættet, at arbejde på og med case. Faktisk er der en 54 % sammenhæng mellem en casemetodens forudsigelser og kandidatens efterfølgende adfærd. På High Potentials har vi, bl.a. af den grund, valgt at bygge forløbet op omkring cases. Som deltager kommer du altså til at arbejde caseorienteret på flere niveauer, med forskellige cases og formål.

På Matching Day udvælges du til forløbet pba. en case – virksomhederne har mao. ikke kendskab til dit CV. På forløbets Design Sprint løser du i dit team en uges innovationscase for en virksomhed. Og på forløbets samlede 12 uger arbejder du i et caseteam på en stor, strategisk case som skaber værdi og løser udfordringer for en bestemt virksomhed.

At arbejde med en case giver dig op til flere fordele, da det fortæller hvor god du er til at:   

  • Afkode problemstillinger og arbejde løsningsorienteret med dem i et team
  • Bruge andres fagligheder til selv at blive bedre og udvikle de områder du ikke er stærk i. Endnu.
  • Navigere i et team hvor forskellige holdninger, kulturer, erfaringer og fagligheder mødes og brydes

Vil du prøve casearbejdet af og se hvor sådan et forløb kan tage dine kompetencer, din erhvervserfaring og potentiale hen?

Så tilmeld dig vores næste infomøde og hør alt om High Potentials-forløbet, samt om hvor det kan tage dig og din profil hen.