Vil du høre mere? Kontakt mig her:

 

nataliestrandmanmoller@gmail.com

+45 30 93 18 66

Natalie Strandman-Møller

Uddannelse

Cand.mag. i public relations (virksomhedsstudier og dansk)

Seneste stilling

Senior kommunikationsmedarbejder, FLSmidth

Om mig

Med mere end 14 års erfaring fra kommunikationsfunktioner i store virksomheder – 10 af disse i et firma med global tilstedeværelse – kan jeg bidrage med omfattende erfaring indenfor strategisk intern og ekstern kommunikation til en lang række forskellige interessenter.

Essensen af min profil:

  • Produktion af indhold til intern og ekstern kommunikation
  • Igangsættelse, udvikling og koordinering af nye kommunikationsprojekter
  • Kommunikationsrådgivning til forskellige niveauer af en organisation
  • Kommunikationsstøtte i forbindelse med små såvel som store projekter

Alt sammen opgaver der har forudsat en evne til at skabe tætte samarbejdsrelationer på tværs af lokationer og arbejdsfunktioner.

Jeg bliver motiveret at arbejde med menneskelige relationer og er god til at kommunikere levende og engagerende.

Mine tre hovedkompetencer:

Kommunikation/Formidling, Marketing/PR & Organisation/Strategi

Kommunikation/Formidling

Jeg har omfattende erfaring med at kommunikere til eksterne interessenter og ansatte i mange forskellige lande; hvordan man målretter meddelelser, så de er forståelige for en lang række forskellige målgrupper – både eksterne og interne; hvordan man sikrer, at organisationens nye initiativer bliver synlige og forståelige for alle relevante parter. Og sidst, men bestemt ikke mindst; hvordan man følger op på det hele. 

Marketing/PR

Jeg ved, hvordan man finder de gode historier, tilpasser kommunikation til forskellige eksterne målgrupper og vælger de rigtige kanaler til de forskellige typer kommunikation.

Organisation/Strategi

Jeg kan hjælpe med at skabe forandringer gennem min kommunikation. Med min erfaring fra virksomheder med en stor organisation ved jeg, hvordan man henvender sig til alle lag. Hvordan man taler med salgsorganisationen og forstår deres verden. Hvordan man adresserer stabsfunktioner. Hvordan man rådgiver ledere. Med andre ord er jeg vant til at inkludere og samarbejde med en bred vifte af målgrupper i forbindelse med kommunikationsprojekter og -rådgivning.

Hvad er jeg stolt af?

Jeg er stolt af at have været med til at udrulle og implementere en ny strategi i en global virksomhed med 11.000 medarbejdere fordelt på mere end 50 lande. Blandt andet var jeg med til at opbygge et globalt medarbejderambassadørnetværk og udvikle en lang række forskellige interne kommunikationsinitiativer – blandt andet en Instagram konto hvor medarbejderne kunne vise, hvordan de udlevede den nye strategi.