Anders Helge Johansen
Uddannelse
Kandidat i Nanoscience
Seneste stilling
Projektkonsulent hos Finanssektorens Uddannelsescenter
Om mig
Stærkt vidensdrevet, analytisk og kildekritisk; ved jeg det ikke i forvejen, vil jeg gerne finde ud af det.
Meget udadvendt og får energi af social interaktion. Fordyber mig gerne alene og har sans for detaljer. God til at skabe overblik, har formidlings- og præsentationserfaring og er altid glad for at hjælpe andre.
Mine tre hovedkompetencer:
Naturvidenskab, Digitalisering/Tech & Design/Innovation
Naturvidenskab
Jeg har en kandidat i nanoscience, som er en kombination af fysik, kemi, biologi og matematik.
Jeg har altid haft en stærk lyst til at vide mere om den naturlige verden, især i forhold til de teknologiske og forskningsmæssige fremskridt, som vi gør hver dag. Derfor var nanoscience også det helt rigtige valg for mig.
Selvfølgelig kan man ikke blive ved med at være naturvidenskabeligt bred, i den forstand at der inden for al forskning, og især inden for universitetets regi, kræves at man fordyber sig i et meget snævert emne for at rykke de nuværende grænser, for den viden vi har.
Personligt har jeg specialiseret mig inden for mikrobiologi og fysisk manipulation af mikrobiologi. Brugen af mikroskoper til karakterisering og analyse af bakterier.
Jeg har en forståelse for avanceret kemi, fysik og mikrobiologi, men har også stadigvæk lysten til at lære og til at anvende den viden jeg har i praksis.
Digitalisering/Tech
Jeg har altid været glad for teknologi.
Efter min kandidat i nanoscience så jeg et stort behov for programmering i jobmarkedet. Da jeg altid har haft lyst til at lære at programmere og så det som en anvendelig kompetence, der kan kombineres med mange af mine andre kompetencer, så tog jeg et FullStack-kursus.
Så jeg er Microsoft certificeret i HTML, CSS, Javascript og C#.
For mig er der ingen vej udenom den digitale tidsalder og jeg ser et stort potentiale i software, og de store mængder data som kommer i takt med at alt foregår digitalt.
Design/Innovation
Jeg har haft undervisning i design thinking, innovation og entreprenørskab under min uddannelse, og har efterfølgende fået uddybet og genopfrisket denne kompetence.
Som kompetence gør disse værktøjer mig i stand til at tænke ud af boksen. Jeg har af natur en kritisk tilgang til viden og prøver altid at sætte spørgsmålstegn ved de ting, som vi kommer til at blive for vante til.
Design thinking som værktøj, giver mig nogle forskellige redskaber til at finde nye perspektiver på problemer – og dermed også til at finde alternative løsninger. Det er ikke altid at et nyt perspektiv eller en løsning er bedre end den originale, men i næsten alle tilfælde vil der være noget at lære, som kan give en klar ide om hvorvidt man bevæger sig i den rigtige retning.
Det samme gør sig gældende for innovation, hvor en af forskellene er, at man med innovation ikke behøver at nytænke et produkt fuldstændigt for at det er innovativt. Det kan være en anderledes brug af et eksisterende produkt, der er den innovation man har brug for.
Hvad er jeg stolt af?
Jeg er stolt af mit forløb hos Finanssektorens Uddannelsescenter (FU) igennem LEAD THE TALENT. Der var mange typer af opgaver og udfordringer, der var helt nye for mig. Jeg griber dem altid med gåpåmod og har fået personlig ros for at gå til arbejdsopgaverne på den måde.
Jeg lader mig ikke begrænse af mine kompetencer, og griber derfor gladeligt chancen for at oparbejde nye. Til trods for at skulle træde ind i en rolle, der var ny for mig, er jeg stolt af det produkt, jeg har leveret og den værdi jeg, på kort tid, har været med til skabe hos FU.
TAG IKKE MIT ORD FOR DET – HER ER HVAD JEG LAVEDE HOS EN CASEVIRKSOMHED

Unge caseknusere udvikler vækststrategi for voksende virksomhed
I tre måneder har fem unge talenter fra High Potentials skabt værdi for en aarhusiansk vækstvirksomhed ved at analysere og udvikle en skaleringsstrategi til et nyt udlandseventyr. Men også internt blandt talenterne har forløbet været værdifuldt og udviklende. Den...

Økologisk Landsforening får dybdegående rapport
Talenterne har undersøgt, hvordan ØL bevæger sig mod at blive en bred NGO fremfor en brancheforening.

Unik indsigt i medarbejderadfærd i globale Netcompany
Talenterne har opstillet Power BI dashboards om brugsadfærd på intranettet og udarbejdet nye onboardingguides.

Go-to-market-strategi for nye Nordiske markeder til IT-system
Talenterne udførte markeds- og konkurrentanalyse samt en strategi for at gå ind i Norge og Sverige.

Markedsundersøgelse og valg af ny leverandør i tekstilindustrien
Hos WhiteWear har talenterne interviewet og undersøgt potentielle internationale leverandører til ny strategisk satsning.

Væksten hos Living Flowers er i fuld flor
Teamet har skabt rød tråd i B2C kommunikationen på tværs af e-mail automation, sociale medier og website.

Talenternes specialistviden bidrager til vækststrategi
Plan for nyt produktsortiment målrettet laberatorier og en ny database til salgskonsulenterne i Frisenette.

Salgs- og marketingsstrategi, website og en Go-To-Market plan på kun 12 uger
Fundament for ny SaaS-platform i IT-virksomheden BEMIIT.

ReWood: Fra genbrug til grønt guld
Udvikling af bæredygtigt produkt samt en strategi for at få det ud over stepperne.

Human Engage: Potentialet i at forfølge nye idéer
I september 2020 startede fire talenter hos konsulenthuset Human Engage, hvor de i de efterfølgende tre måneder fungerede som projektteam hos virksomheden. Indgangsvinklen var virksomhedens ønske om at skabe en portal til kunde-, medarbejder- og lederundersøgelser,...

Go-to-market strategi og konkrete nye tiltag for IPSCenter Danmark
IPSCenter Danmark er en konsulentvirksomhed, der har specialiseret sig i den evidensbaserede IPS-metode. Med udgangspunkt i denne hjælper IPSCenter Danmark’s konsulenter jobcentre med at skabe jobs eller uddannelse til mennesker med psykiske diagnoser eller psykisk...
“Teamet kunne omfavne, rumme og gribe alle mulige forskellige typer af personer og behov. I har skabt både grundlæggende oplæring og gejst. Alle har haft mulighed for støtte og sparring – og dermed ingen undskyldninger for ikke at komme i gang.
I har også været supergode til at dokumentere jeres indsatser med videoer og vejledninger, som dog ikke kan erstatte jeres tilstedeværelse, men som kan være med til at sikre, at vi ikke står tilbage på bar bund, når I forlader os.”
Mette Wendel Henriksen, Projektleder, Finanssektorens Uddannelsescenter (FU)