SKAL DU HAVE LØST ET PROJEKT?

Få et team af talenter i 12 uger

Har du brug for nye øjne på en udfordring? Kunne du tænke dig at talentfulde akademikere, hjælper dig med at udvikle nye løsninger til din virksomhed? Så er du landet det rette sted!

Vi har High Potentials-forløb i både Aarhus og Odense.

SÅDAN GØR VI:

1. sammen FORMER vi DIN CASE

I High Potentials får man, som virksomhed, løst en case af færdiguddannede talenter. Vi skræddersyer din case, som skaber værdi og har strategisk betydning. Vi bliver enige om målsætningen og hvilke profiler, der vil være passende til at løse casen.

Læs casefortællinger fra tidligere forløb her.

 

2. VI Finder dine TALENTER

Vi finder, screener og rekrutterer potentielle kandidater med den rette uddannelse, erfaring og personlige profil til din case og virksomhed.

Du møder den samlede talentpulje og udvælger 4-5 profiler, som arbejder i din virksomhed i 12 uger.

 

3. DIN CASE BLIVER LØST

Vi uddanner talenterne indenfor innovation og design thinking – værktøjer som de kan bruge til at løse din case. I løbet af 12 uger løser talenterne casen i tæt samarbejde med dig. Forløbet giver dig et stærkt grundlag for at vurdere dygtige potentielle medarbejdere. 

Vil du have sparring på en case-idé?

Bliv ringet op til et uforpligtende, 10 minutters, telefonmøde og hør mere om forløbet, og om hvordan vi kan hjælpe dig med en mulig case.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Nedenfor finder du de typiske spørgsmål fra virksomheder om High Potentials-forløbet

I hvilke byer eksisterer High Potentials?

Vi har High Potentials-forløb i Aarhus og Odense. Det betyder at man som virksomhed i disse byer, og omegn, kan få løst en case.

Man er derfor ikke nødt til at ligge i hverken Aarhus eller Odense for at blive casevirksomhed i High Potentials, men vores kontorer og medarbejdere sidder lokaliseret i begge byer.

Koster det noget at blive casevirksomhed i High Potentials?

LEAD THE TALENT skal ikke have nogen betaling for at lave din case. Til gengæld forventer vi, at du vælger et projekt, som du gerne vil investere i. Dette indebærer også at investere i de talenter, som vi finder til dig.

Det vigtigste krav er derfor:

– At du som virksomhed forpligter dig til at tage minimum ét talent i løntilskud efter High Potentials-forløbets tre måneder. Løntilskuddet skal være mellem 3-6 måneder. Dette kan ses som en yderligere investering i projektet og dermed 3-6 måneders yderligere arbejdskraft.

– Hvis virksomheden ikke har mulighed for at fortsætte med et talent fra sit eget caseteam, vil LEAD THE TALENT hjælpe med at rekruttere en passende kandidat til løntilskuddet.

Hvad kræver det af tid og ressourcer for mig, at have et team af talenter i tre måneder?

Teamet vil i løbet af de tre måneder være selvkørende, men vi anbefaler at der tilknyttes 1-2 faste personer fra virksomheden, som talenterne kan trække på ift. specifikke områder eller spørgsmål undervejs i forløbet. Vi foreslår at man ugentligt afsætter 4 timer til statusmøder med teamet.

Et vigtigt element i teamets evne til at performe er også at de, helt lavpraktisk, har et fysisk rum at mødes, koordinere og arbejde i. Det er derfor et krav, at virksomheden stiller et møde- eller kontorlokale til rådighed til talentteamet.

Hvordan ser et typisk talentteam ud? Hvilke uddannelser har de?

Vores talentteams består typisk af 4-5 talenter som kan have en akademisk eller erhvervsfaglig baggrund. Hver virksomhed får tilknyttet personer med relevante fagligheder for casen.

Teamet er herudover kendetegnet ved at være sammensat på tværs af fagligheder, kulturer og erfaringer, så vi sikrer en dynamisk videndeling og innovativ udvikling, i de tre måneder hos virksomheden.

Det giver også virksomhederne mulighed for at se andre profiler, end de måske er vant til, hvilket vil have en mærkbar effekt på opgaveløsningen.

Hvad siger jeres erfaringer om, hvad jeg kan få ud af det?

I hjælper hver år over 30 virksomheder. Baseret på den erfaring, oplever vi at virksomheder får nye øjne på deres organisation gennem nye profiler og fagligheder. Vi ser også at virksomheder får gentænkt gamle organisationsstrukturer og opnår at gennemføre projekter, de ellers ikke ville have ressourcer til.

Vil du vide mere, kan du i vores casekatalog se alle de projekter, virksomheder har fået løst gennem High Potentials: https://leadthetalent.dk/casekatalog/

Har talentholdet sin dagligdag i virksomheden?

Vores erfaring er at man opnår det bedste resultat, når talenterne passer de samme arbejdstider som virksomhedens ansatte. Det giver et boost i motivationen, men også kommunikationen, når teamet mødes og arbejder hos case-virksomheden så ofte som muligt.

Ligesom med opstarten af nye ansatte, anbefaler vi desuden at virksomheden laver en grundig introduktion, hvor talenterne møder resten af virksomheden, klædes på med en basisviden om virksomheden og de informationer, som de skal bruge til at slå hul på case-opgaven.

FÅ vores gratis CASEskabelon

Leg med din egen caseidé ved, bl.a. at få tilsendt caseskabelon og vores guide med 5 gode råd.

Hvorfor stille en case?