CASES – AARHUS
CASEVIRKSOMHEDER I AARHUS/ØSTjylland
Nedenfor ser du de casevirksomheder, som er med i vores nuværende forløb i Aarhus, næste forløb starter i slutningen af marts.
DeliDrop
DeliDrop er en trendgrossist for ekstraordinære varer indenfor friskbagt brød, food & beverage. De arbejder på at hjælpe iværksættere og mikroproducenter med at få deres produkter ud i verden og udvælger nøje sortimentet af bæredytige kvalitetsprodukter.
Igangsætning af initiativer som kan understøtte DeliDrops strategiske målsætning om at forudse, beskrive og dele viden om Foodtrends. Konkret skal der foretages en markeds- og interessent analyse, udarbejdes en kommunikationsstrategi og komm. materiale. Dertil skal der designes og udvikles en ny brugerflade til DeliDrops nye software som benytter AI og machine learning til at forudsige foodtrends.
Rightly.io
Rightly har ændret måden at administrere, beskytte og håndhæve IP (Intellectual Property, herunder bl.a. varemærke- og designrettigheder) for danske og udenlandske virksomheder. Rightly hjælper brands med at tage magten over deres egne rettigheder tilbage, og bekæmper fx kopivarer og misbrug af rettigheder online. Med sit eget software er Rightly i gang med at revolutionere IP-management.
Rightly ønsker at få kvalificeret deres data, så de kan ende op med nogle konkrete leads, dette ønskes fordi de har haft udfordringer med at finde frem til de bedste kunder. Derfor skal der udarbejdes en dataanalyse, som på sigt kan bruges til at udarbejde en marketingstrategi der rammer det rigtige kundesegment/målgruppe.
Filmby Aarhus
Filmby Aarhus er en kreativ erhvervspark for virksomheder, der primært arbejder med film-, medie- og spil-produktion. Deres mål er at sætte skub i udviklingen af fremtidens mediearbejdspladser og sætte fokus på byens kulturelle styrker gennem film- og medieproduktion.
Casen vil være centreret omkring produktion af konkret markedsføringsmateriale til at udbrede kendskabet til Inkubationsmiljøet IdeaLabs, som er en en del af Aarhus Filmbys games-afdelinger. I Idealabs samles Spil og Film iværksættere, og projekter, events og vidensdeling indenfor og på tværs af Gaming, VR, AR, interaktive installationer og digitale oplevelser skabes.
FXA
FXA (Factor Adman A/S) er specialister i at skabe dialog og levere kommunikation mellem organisationer, virksomheder og deres kunder og brugere. Dette gøres gennem deres tre kerneydelser: kommunikationsstrategi, grafisk og visuel formgivning og inbound marketing. Blandt deres klientel kan bl.a. nævnes Maersk, Danfoss, Kilroy Travel og Sundhedsstyrelsen.
Gennem forløbet skal I hjælpe FXA med at skabe struktur og overblik overs virksomhedens egen markedsføring. I skal definere processer og metodikker som kan sikre en kontinuerlig kommunikation via alle deres kanaler.
Clutch Cognition
Clutch Cognition er en start-up, hvis kerneprodukt er en plantebaseret drik, som hjælpere hjernen med at fokusere over længere tid. Drikken er et naturligt alternativ til energidrikke, og den er skabt af to engagerede iværksættere, hvoraf den ene er ernæringskonsulent og molekulærbiolog og den anden markedsføringsekspert.
Produktet er banebrydende, og der er udviklet en ambitiøs go-to-market strategi, der sigter internationalt. Caseteamet skal undersøge og afprøve forskellige kommercielle strategier, som skal danne grundlag for en fokuseret og valideret indsats på sigt. Der skal arbejdes aktivt med nysalg, content marketing, herunder SoMe, blogs (vlogs) og andre brand-opbyggende aktiviteter.
Diederich Lys
Diederich Lys A/S producerer levende lys i den allerbedste kvalitet. Fra deres lysstøberi i Aarhus, designer og skaber de smukke og langtidsbrændende lys, som bliver solgt i danske designbutikker, blomsterhandlere og Horeca.
Diederich Lys ønsker at skabe en ny produktkategori og mangler derfor dygtige og kreative kandidater, som kan bidrage til innovativ idegenerering, produkt- og konceptudvikling og ikke mindst eksekvering på kreativ markedsføring.
BioXpedia
BioXpedia A/S er et analyselaboratorium, der gennemfører skræddersyede analyser af prøver for kunder i forbindelse med forskningsprojekter og udvikling af ny medicin eller behandling.
Med udgangspunkt i en grundig markeds- og målgruppeanalyse ønsker BioXpedia et udkast til en overordnet Inbound marketingsstrategi og en videre plan for implementering og eksekvering.
Refour
Vil du være med til at gøre en forskel for miljøet? Refour har udviklet et nyt materiale til emballageindustrien, som er 100% genanvendeligt. Det reducerer ikke kun forbruget af ikke-vedvarende ressourcer og CO2-aftrykket, men også omkostningerne.
Gennem caseforløbet får du mulighed for at konceptudvikle på et Closed-loop-system med Refours nye produkt og dermed indtænke hvordan der kan skabes en reel forskel i et forbrugersystem. Helt kort skal der laves markedsanalyse, konceptudvikles, konceptualiseres, og formuleres kommunikationsmateriale til fondsansøgninger.
Imusic
Imusic har Danmarks største udvalg af musik, film og bøger. I 2010 blev de kåret som en af årets Gazelle-virksomheder. I 2016 vandt Imusic kontrakten om levering af alle danske bøger, film og spil til bibliotekerne og skolebibliotekerne i Danmark.
Casen har fokus på internationalisering og skal indeholder en udarbejdelse af en markeds- og konkurrentanalyse for nye potentielle vækst markeder med henblik på fastlæggelse af en Go-To-Market strategi for Imusic internationalt.
Interesseret i at deltage?
Tilmeld dig næste infomøde, som afholdes d. 16. marts