… Sådan lyder det fra stifteren af LEAD THE TALENT, Ahmet Günes, ved vejs ende af et efterår præget af kritik af både ledige dimittender og jobcentre. LEAD THE TALENT er sat i verden for at hjælpe ledige dimittender i arbejde, og Ahmet Günes mener i den forbindelse ikke, at problematikken omkring dimittendledighed hviler på ét sæt skuldre. Det er i stedet en udfordring, vi er nødt til at løse i fællesskab. Derfor har LEAD THE TALENT den seneste tid samlet væsentlige aktører gennem forskellige initiativer i håbet om at komme udfordringen til livs.
Senest har verdens største føde- og drikkevarevirksomhed, Nestlé, også taget del i LEAD THE TALENTs kamp mod dimittendledighed gennem et samarbejde under navnet JobBoost.
Hvad laver en føde- og drikkevarevirksomhed i kampen mod dimittendledighed?
”Dimittendledighed er en udfordring, vi skal løse i fællesskab. Store som små. I virkeligheden er det fejlagtigt at tro, at det udelukkende handler om, at jobcentret, virksomhederne, de ledige eller noget helt fjerde, blot skal træde to skridt til siden og rette ind og dermed løse problemet. Hvis det var så nemt, så havde vi jo allerede løst problemet.” – Lyder det fra Ahmet Günes.
En stor virksomhed som Nestlé ligger i Ahmet Günes’ optik inde med brugbar viden omkring udvikling af både mennesker og netværk – samt erhvervslivet udenfor uddannelsesgangene. Elementer, som kan komme de ledige dimittender til gode i deres jobsøgning. Selv om op mod 90 % kommer i arbejde efter endt forløb hos LEAD THE TALENT, så er der stadig nogle, som mangler et ekstra skub – og det kan Nestlé forhåbentligt bidrage til.
”Arbejdsløshed blandt unge er en demokratisk trussel og bekymrende for samfundet. Det medvirker til at millioner af mennesker verden over føler sig ekskluderet af samfundet, og at de ikke er den del af noget større. Nestlé vil gerne være en del af at finde løsningen på denne globale udfordring. Det har altid været vores strategi, at vi ikke kan løse udfordringerne alene, og at vi skal indgå indflydelsesrige partnerskaber med stærke lokale aktører. LEAD THE TALENT har en stærk vision og engagement i at tackle arbejdsløsningen blandt unge i Danmark, og vi ser frem til vores partnerskab med dem” – Fortæller Helle Mørk Guldborg, Talent Acquisition Specialist hos Nestlé.
JobBoost bliver placeret ved vejs ende af LEAD THE TALENTs 12 ugers forløb – og kommer til at indeholde både 1-1 sparringssamtaler, workshops, som giver konkrete værktøjer til at skrive det gode CV, og hjælp til, hvordan man får succes til jobsamtalen.
Se med i videoen her, hvor Helle Mørk Guldborg fra Nestlé sætter et par ord på, hvad deres bidrag til JobBoost blandt andet indebærer.
Flere initiativer og tiltag på tværs af både byer og fagområder
Ud over JobBoost har LEAD THE TALENT i samarbejde med jobcentre og kommuner i henholdsvis København/Frederiksberg, Odense og Aarhus også skabt tiltaget ’JOB HUB’. ’JOB HUB’ dækker over en række workshops, hvor relevante aktører indenfor dimittendledighed er inviteret. Med ved det runde bord sidder derved repræsentanter fra både universiteter, jobcentre, erhvervsorganisationer, A-kasser, nyligt dimitterede og virksomheder. Formålet er at bryde alle barrierer ned – uanset om man forlods for workshoppen er konkurrenter eller samarbejdspartnere – og i stedet sætte fokus på, hvordan den samlede viden kan skabe fundament for en langtidssigtet løsning mod dimittendledighed. På nuværende tidspunkt har der været afholdt JOB HUB i både København/Frederiksberg og Aarhus, mens JOB HUB i Odense finder sted primo 2022.
Hvordan får LEAD THE TALENT de ledige dimittender i arbejde?
Selv om det for nogle af de deltagende aktører kan være mere eller mindre nyt at træde ind i kampen mod dimittendledighed, så har LEAD THE TALENT befundet sig i den længe. Virksomheden er nemlig sat i verden for at hjælpe ledige dimittender og andre ledige akademikere i arbejde – og samtidig forløse små og mellemstore virksomheders potentiale. Det sker gennem 12 ugers forløb, hvor jobsøgende matches med en virksomhed (typisk en SMV), som de løser en case for i samarbejde med 2-4 andre kandidater. Sideløbende er de gennem forskellige kompetencegivende workshops, mens de ligeledes bliver tilkoblet en erfaren mentor fra erhvervslivet.
LEAD THE TALENT afholder forløb i størstedelen af landet.
LYDER LEAD THE TALENTS FORLØB SOM NOGET FOR DIG?
Tjek vores aktuelle forløb ud og skriv dig op til at blive ringet uforpligtende op af en af vores konsulenter. Så tager vi en snak om forløbet og om hvordan vi kan hjælpe dig.